Årsagerne til udviklingen af skizofreni er mangfoldige og langt fra fuldt kortlagte. I hver enkelt tilfælde af skizofreni er det praktisk talt umuligt at pege på én bestemt årsag. Udviklingen af skizofreni bør derimod forstås som et resultat af samspil mellem på den ene side risikofaktorer, der kan medføre udvikling af sårbarhed overfor sygdommen, og på den anden side udløsende faktorer. De udløsende faktorer står sjældent alene som årsag, der skal en sårbarhed til for at udvikle sygdommen.
Hvilke risikofaktorer er der for at udvikle sårbarhed overfor skizofreni?
Arvelighed og geners betydning
Risikoen for at udvikle skizofreni i løbet af ens liv er hos almenbefolkningen cirka 1 procent. Derimod har flere undersøgelser vist, at børn, hos hvem én af forældrene lider af skizofreni, har 10-15 procent øget risiko for at få sygdommen selv. Lider begge forældre af skizofreni, stiger barnets risiko for at udvikle sygdommen til omkring 50 procent. Har man en søskende med skizofreni, er ens risiko for at få sygdommen cirka 10 procent.
Flere tvillingeundersøgelser har vist, at hvis en enægget tvilling får skizofreni, har den anden tvilling en risiko på omkring 50 procent for at få sygdommen. For tveæggede tvillinger ligger denne risiko imidlertid på 10-15 procent.
Man har fundet en række sårbarhedsgener for skizofreni, som hver bidrager med en forøgelse af risikoen for sygdommen. Nogle af disse gener er relateret til funktionen af signalstoffet dopamin i hjernen. Forstyrrelser i dopamin-systemet har sammenhæng med psykotiske symptomer, og antipsykotisk medicin virker hovedsagligt gennem dopamin-systemet.
Høj alder hos faderen, specielt alder over 55 år, er vist at øge risikoen for skizofreni hos barnet 2 til 3 gange. Det skyldes formentlig, at der forekommer flere mutationer i sædcellernes arvemasse jo højere alder faderen har.
Negative påvirkninger under graviditet og fødsel
Der er fundet en sandsynlig sammenhæng mellem infektioner hos moderen under graviditet og senere udviklingen af skizofreni hos barnet. Det drejer sig især om influenzainfektion under anden tredjedel af graviditeten, idet vigtige hjernestrukturer hos fosteret bliver udviklet i denne graviditetsfase. Det kan være med til at forklare, hvorfor en stor del af patienter med skizofreni er født om vinteren og i foråret, hvor influenzainfektioner er hyppige. røde hunde infektionen i graviditetens første tredjedel betragtes også for at være en risikofaktor.
Lav fødselsvægt, som ses ved utilstrækkelig ernæring, blodmangel eller rygning hos moderen under graviditet , er en anden vigtig risikofaktor for skizofreni. Andre væsentlige risikofaktorer er for tidlig fødsel og svangerskabsforgiftninger.
Hjerneskader opstået hos den nyfødte ved fødslen disponerer også til skizofreni. Dette gælder særligt hjerneskader opstået på grund af iltmangel. Nyfødte af mødre med sukkersyge kan kort tid efter fødslen lide af ekstremt lavt blodsukker, hvilket er særdeles skadeligt for hjernen.
Forstyrrelser i hjernens udvikling og hjerneskader medfører i mange tilfælde påvirkning af hjernens funktioner, blandt andet arbejdshukommelsen, evne til at bevare opmærksomhed, holde fokus og til at planlægge. Disse forhold gør, at personen er ekstra sårbar over for de psykologiske/følelsesmæssige, biologiske og sociale belastninger og dermed en større risiko for udvikling af skizofreni.
Hvilke faktorer udløser skizofreni?
Psykologiske forhold
Følelsesmæssige belastninger såsom omsorgsvigt og seksuelt misbrug i opvæksten er stærkt associeret med senere udvikling af skizofreni. Vanskeligheder med at leve op til omgivelsens øgede krav, såsom at skulle flytte hjemmefra, at tage voksenansvar, at have kærestesorg kan ligeledes være udløsende faktorer.
Skizofreni opstår især i familier, hvor det følelsesmæssige stressniveau enten er højt eller for lavt – altså enten for kritiske og aggressive eller for involverende og beskyttende.
Biologiske forhold
Svære kranietraumer og svære infektioner med påvirkning af hjernen (for eksempel hjernehindebetændelse og hjernebetændelse ) kan være de belastninger, der får psykosen hos de sårbare personer til at bryde ud. Også længerevarende søvnmangel, utilstrækkelig ernæring og svær dehydrering kan være udløsende faktorer.
Sociale forhold
Forekomsten af skizofreni er større i de lavere sociale klasser, og man har længe diskuteret om årsagerne hertil. De dårlige levevilkår er en øget belastning og kan medvirke til at udløse sygdommen, men patienter med skizofreni har som følge af deres sygdomme et generelt lavere funktionsniveau, en mindre arbejdskapacitet og derved en ringere indkomst.
Etniske minoritetsgrupper, især 2. generationsindvandrere, er udsatte for at udvikle skizofreni . Man ved, at 2. generationsindvandrere har dobbelt så stor en risiko for at udvikle skizofreni i forhold til danskere - det vil sige at 2 procent af 2. generationsinvandere i løbet af deres liv vil udvikle skizofreni.En af forklaringerne kan være det store sociale pres, indvandrerne lever under i form af manglende accept fra omgivelserne og deraf følgende isolation.
Stofmisbrug
Talrige undersøgelser viser en sammenhæng mellem hashforbrug og skizofreni. Stofmisbruget kan udløse en psykose eller skizofreni, men også mange patienter med skizofreni bruger hash som en slags selvmedicinering. Opgørelser viser, at 65 procent af patienter, der bliver indlagt med en hash-udløst psykose, udvikler senere skizofreni. Andre stoffer som kokain, amfetamin, ecstasy og LSD kan udløse kroniske psykotiske tilstande, der er svære at adskille fra skizofreni.
Kan man selv gøre noget for at mindske risikoen for at udvikle skizofreni?
Der er ikke så meget at gøre ved de gener, man har arvet eller de tidlige risikofaktorer for udvikling af sårbarhed overfor skizofreni, men man kan gøre en indsats for at reducere de sygdomsudløsende faktorer. Først og fremmest bør man undgå brug af rusmidler, især hash, kokain, amfetamin, ecstasy og LSD. Ligeledes bør man undgå manglen på søvn, underernæring og dehydrering . Fiskeolie viser sig at have en nervebeskyttende virkning hos personer med meget lette symptomer og derved mindsker risiko for videre udvikling af en egentlig psykose.
Viden om de tidlige symptomer på skizofreni kan give en øget opmærksomhed, så man i tide kan søge behandling, og en tidlig indsats mod sygdommen kan bedre prognosen væsentligt.
Hvad er udsigten for fremtiden?
Kortlægning af den genetiske baggrund for skizofreni er grundstenen til udvikling af nye behandlingsformer og forebyggelsen af sygdommen. Behandlingsmæssigt peger nyere forskning nu i retning af udvikling af nye samt en bedre anvendelse af eksisterende lægemidler, som påvirker andre signalstof-systemer end dopamin. Egentlig genterapi (reparation af defekte gener eller tilføjelse af normalt fungerende gener) af sygdommen ligger formentlig langt ude i fremtiden.